Find din Passion

7 spørgsmål der hjælper dig med at finde din passion og meningen med livet!

Hvad er det egentlig jeg gerne vil med mit liv? Hvad er meningen med livet, og hvordan finder jeg min passion?

Har du også svært ved at svare på disse spørgsmål, så er ikke alene. Jeg hører ofte mennesker med følgende udtalelser: ”Jeg ved ikke hvad min passion er. Jeg ved ikke hvad mine styrker eller talenter er. Jeg ved ikke hvilken forskel jeg vil gøre i verden. Hvis jeg vidste det ville, så ville gøre noget ved det.”

Nogle mennesker ved hvad de vil allerede når de går i folkeskole. Denne overordnede vision eller passion guider alle deres beslutninger. Hvilke bøger de læser. Hvilke studiejobs de vælger. Hvilken uddannelse de tager. Og så videre. Disse mennesker er dog undtagelsen. De fleste af os har ingen anelse om, hvad vi vil med vores liv. Selv efter vi er færdige med at studere, og efter vi har startet vores karriere ved vi stadig ikke hvad vi egentlig vil.

Jeg har selv skiftet mening flere gange end jeg kan tælle. I en alder af 33 føler jeg nu, at jeg er endelig er blevet bevidst om, hvad det er jeg vil med mit liv. Når det er sagt, så er det slet ikke ualmindeligt, at jeg hører om mennesker der i en meget højere alder, stadig ikke har fundet det de virkelig brænder for. I øvrigt er det ikke sikkert, at det blot er en enkelt ting man skal finde frem til.

Men hvad vil det egentlig sige at finde meningen med sit liv?

Et af problemerne med at finde meningen med livet, er selve konceptet: ”meningen med livet”. Hvad betyder det rent faktisk? I sin årsafslutningstale til studenterne på Stanford University, talte Steve Jobs i 2005 om, hvor vigtigt det er at finde sin passion.

You’ve got to find what you love”. And that is as true for your work as it is for your lovers. Your work is going to fill a large part of your life, and the only way to be truly satisfied is to do what you believe is great work. And the only way to do great work is to love what you do. If you haven’t found it yet, keep looking. Don’t settle”.

– Steve jobs

Efter min mening beskriver Steve Jobs det meget godt. Meningen med livet er at udføre ”great work”. ”Great work” er arbejde som vi finder vigtigt og værdifuldt, og derfor kan udføre bedre end gennemsnittet. For at vi kan det, er vi nødt til at lave noget vi elsker – vores passion. Det er vidt forskelligt hvad vi forbinder med værdifuldt arbejde. For nogle er det at hjælpe sultne børn i Afrika, for andre er det at gøre rent, så andre får en nemmere hverdag. Hvad end det er, så er det vigtigt, at vi er passionerede omkring det. Ellers mister vi gejsten, og er ude af stand til at udføre arbejdet ordentligt.

Så når folk spørg: ”Hvad er meningen med mit liv?”, så spørg de faktisk: ”Hvad kan jeg bruge min tid på, som er værdifuldt?”. Dette spørgsmål er en del nemmere at svare på. Du ved måske allerede nu, hvad du synes der er vigtigt og værdifuldt arbejde?

 

Find din passion

For at du kan lave værdifuldt og vigtigt arbejde, og dermed finde meningen med dit liv, er du nødt til at finde din passion. Hvis du ikke er passioneret omkring dit arbejde, vil du næppe føle, at det er vigtigt eller værdifuldt. Dermed vil du heller aldrig føle dig komplet tilfreds. At finde din passion, betyder ikke at det er den eneste. Vi kan godt have flere. Men at starte med at finde en, er en god start.

Derfor kommer jeg her med 7 spørgsmål der kan hjælpe dig til at identificere din passion. Og gennem denne kan du udføre vigtigt og værdifuldt arbejde, som kan være med til at definere meningen med DIT liv.

 

De 7 spørgsmål til at finde din passion:

1 – Hvad elsker du at lave?

Helt simpelt. Hvad elsker du at lave? Det vi elsker at lave, hænger ofte sammen med vores passion. Men det kan være rigtig svært rent faktisk at vide, hvad det er vi elsker at lave. Vi er blevet påvirket af vores omgivelser gennem hele vores opvækst. Vi kan derfor blive i tvivl, om det vi tror vi elsker, rent faktisk er det vi elsker at lave, eller om vi blot prøver at leve op til vores omgivelsers forventninger. Måske kan vi godt lide ideen om at lave noget specifikt, men er i tvivl om det egentlig er noget vi elsker at lave, når det kommer til stykket.

Hvis du har haft et job, en opgave eller lignende, hvor du tænkte at der var tider, hvor du virkelig elskede dette. Så spørg dig selv om, hvilke specifikke ting ved dette job eller denne opgave var det, at jeg godt kunne lide. Hvis opgaven bestod i at interviewe kunder omkring en brugeroplevelse, så spørg dig selv, hvad det var du elskede. Var det interviewene, interaktionen med kunderne, samarbejdet med kollegaer, systematiseringen af resultaterne efterfølgende, eller noget helt femte? På den måde finder du de delelementer, der skal til for at stykke din endelige passion sammen.

Alternativt kan du spørge dig selv: Hvad ville du gerne være da du var 10 år, og hvorfor? Da vi var 10 havde vi væsentligt færre filtre, og chancen er, at det du elskede som 10-årig, elsker du stadig i dag.

2 – Hvis du havde 7 år tilbage at leve i, hvad ville du så bruge tiden på?

Det kan måske virke som et lidt morbidt spørgsmål. Men faktum er, at når vi tænker over døden, så bliver vores tilværelse sat i perspektiv. Med 7 år tilbage, er det nok tid til at gøre en forskel. Det er dog ikke så lang tid, at du kan udskyde dine handlinger. Med spørgsmålet bliver vi opmærksomme på, hvad det er vi virkelig af passioneret omkring, og hvad der eventuelt skal til for at vi forfølger det.

3 – Hvad vil du ændre i verden?

Hvis du fik en milliard kroner, og du ikke måtte bruge dem på dig selv, hvad ville du så ændre i verden? Hvilke problemer ville du løse, hvis der ikke var noget der forhindrede dig?

Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at finde ind til det du er virkelig passioneret omkring. Når du stiller dig selv disse spørgsmål, så mærk efter hvornår der dukker nogle gode/dårlige følelser op. Desto mere passioneret vi er omkring et emne, desto større sandsynlighed er der for, at det er noget vi er passioneret omkring.

4 – Hvad er du naturligt god til?

Det er ikke nødvendigvis, at det vi er gode til, også er det vi er passionerede omkring. Ofte er der dog en form for sammenhæng. Det kræver træning og øvelse at blive god til noget, og vi putter sjældent nok energi i denne træning, hvis vi ikke har en form for passion omkring arbejdet.

5 – Hvem er dit idol?

Hvem ser du op til? Hvem er dine forbilleder? Undersøg hvilke specielle kvaliteter eller mærkesager der gør disse mennesker til dine forbilleder. Ved at blive specifik, kan du blive opmærksom på hvad du selv brænder for.

6 – Hvis du vidste du ikke kunne fejle, hvad ville du så lave?

Dette spørgsmål er meget virkningsfuldt. Ofte forfølger vi ikke vores passion, fordi vi er bekymret, for alle de ting der kunne gå galt. Økonomien kunne gå fløjten. Vi ville føle os som en fiasko. Vi ville sætte karrieren over styr. Eller andre ville dømme os. Fordi vi er bange for, at disse ting ville indtræffe, hvis vi rent faktisk handlende på vores mål og passion, så finder vi på undskyldninger, så vi slipper for at tage handling.

Hvis du på forhånd har fjernet alt din frygt, om ting der kunne gå galt i fremtiden, er du pludselig mere ærlig omkring hvad du virkelig brænder for.

7 – hvordan ser dit perfekte liv ud om 10 år?

Tag et stykke papir og skitser hvordan dit perfekte liv ser ud om 10 år. Hvor bor du? Hvem bor du med? Hvad arbejder du med? Hvad er dine hobbyer? Hvilket tøj har du på? Skriv alle detaljer ned.

 

Når du gør dette vil du ikke blot have en større chance for at opnå disse ting, men du vil også få en indsigt i, hvad du rent faktisk gerne vil have. Kunne nogle af tingene være relateret til din passion?