Tag bedre beslutninger med en cost-benefit analyse

Brug cost-benefit analysen og undgå 3 typiske faldgruber, og lær at tage bedre beslutninger.

I et tidligere indlæg “Hvorfor handler vi som vi gør” nævnte jeg, at vi tager beslutninger ved at opveje de negative og positive oplevelser ved en given handling. Dette kan sidestilles med cost-benefit analysen, som kommer fra økonomien.

Cost-benefit analysen

Ved en given handling opvejes de ekstra omkostninger(cost) og ekstra værdier/fordele(benefit), der er ved at foretage handlingen. Hvis værdien er større end omkostningerne, så siges det at der er økonomisk overskud, og så tager bør handlingen foretages. I økonomiens verden bruges analysen ofte i forbindelse absolutte pengebeløb.

Hvis vi eksempelvis investerer i aktiv X og det økonomiske afkast er større end investeringen, så vil der være økonomisk overskud, og så vil vi investere.

Denne form for analyse kan overføres til andre beslutninger som ikke nødvendigvis omhandler økonomi. Overvejer man f.eks. om man skal sige sit job op, så er der en lang række omkostninger og fordele man er nødt til at gøre op, før man kan tage valget. Her spiller elementer som frihed, tryghed, andres mening, kedsomhed osv. en stor rolle for om vi tager handling og siger op.

Vi bruger alle en form for en sådan cost-benefit analyse når vi skal tage beslutninger. Det kan være bevidst eller ubevidst, og mere eller mindre struktureret. Vi opvejer de forventede negative og positive konsekvenser ved at vælge en given handling. Der er dog nogle faldgruber som vi ofte glemmer at tage højde for, og derfor bliver beslutningerne ikke optimale.

Faldgrube 1: Måle omkostninger og fordele forholdsmæssigt fremfor absolut.

Skal du ud at købe ny computer, skelner du måske ikke meget mellem om den koster 5000 kr. eller 5100 kr. Skal du derimod købe noget der er lidt mindre værdifuldt, måske en kop kaffe, så vil en forskel mellem 50 kr. og 150 kr. lige pludseligt virke som en stor merpris. Det er fordi vi ofte tænker forholdsmæssigt fremfor absolut. I bund og grund er der tale om 100 kr. forskel.

Dette gælder ikke kun når det handler om penge – det kan eksempelvis overføres til den tid vi investerer i projekter og lignende.

Hvis vi tænker på absolutte omkostninger og fordele vil vi nemmere kunne sammenligne de forskellige valgmuligheder.

Faldgrube 2: Ignorere alternativomkostninger

Du skal købe en ny computer og finder ud af, at du ved at gå ned i byen kan spare 30 kr. på købet, sammenlignet med at bestille computeren på nettet. Det tager 30 minutter at gå frem og tilbage. Alt andet værende konstant (dvs. servicen er den samme, ekspeditionstiden er den samme osv.) ville du så gå ned i byen for at spare 30 kr.?

Det kommer an på hvad man ellers kunne bruge de 30 minutter på. Det andet vi kunne lave kaldes alternativomkostninger. Hvis vi ignorere disse burde vi rationelt set gå ned i byen for at spare de 30. kr.Men værdiansætter vi tiden højere end 30 kr., så bør vi købe computeren på nettet.

Ville vi f.eks. sidde og se en ligegyldig netflix-serie, så kunne det være at gåturen ned i byen ville være på sin plads. Men kunne vi evt. arbejde og tjene 100 kr. i mellemtiden, så ville det ikke give mening at gå ned i byen. I så fald ville man faktisk miste 70 kr. Så skal man selvfølge huske at tillægge en værdi til selve gåturen. Den giver lidt motion og måske noget frisk luft. Føler vi at gåturen er mere end 70 kr. værd, ja så burde vi, alt andet lige, stadig gå ned i byen og købe computeren.

Husker man at inkludere alternativomkostninger, vil man have lettere ved at tage beslutninger, fordi man nemmere kan opgøre de reelle omkostninger og fordele ved en given handling.

Faldgrube 3: Undlade at ignorere Sunk Cost

Du har reserveret en indendørs tennisbane for 100 kr. Da dagen kommer og du skal spille tennis er det solskin. Det er gratis at bruge de udendørs baner, og du vil faktisk hellere spille udendørs når nu vejret er godt. Men du har jo allerede betalt 100 kr. for leje af den indendørs bane. Spiller du indenfor eller udenfor?

De 100 kr. er her sunk cost. Dvs. når dagen kommer og du skal spille tennis bør du vælge bane efter hvilken der giver dig den største værdi og altså ignorere de 100 kr. da de nu er irrelevante.

Det behøver ikke at være penge du har investeret, som i eksemplet med tennisbanen. Det kan også være tid, energi mv. Er du ved at læse en bog, og du finder ud af at den ikke fanger dig, og du hellere ville starte på en ny. Så bør du ignorere det faktum at du allerede har investeret tid i at læse de første 5 kapitler af bogen. Det handler altså om at tage udgangspunkt i den nye situation, og vægte de valgmuligheder der nu er tilgængelige, med henblik på at skabe mest værdi for dig selv, uden at tænke på investeringer lavet i fortiden.

Kan vi ignorere sunk cost, så vil vi bedre være i stand til at tage de beslutninger, der skaber mest værdi for os selv.

Konklusion

Bruger vi cost-benefit analysen og kan vi undgå de 3 faldgruber, så vil vi være bedre til at tage rationelle beslutninger og handle efter det der i situationen giver os mest værdi.