Hvorfor handler vi som vi gør?

Hvorfor handler vi som vi gør?

Det er vores handlinger der definerer os, og dermed handlingerne der viser vores sande jeg. Men hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor handler vi forskelligt? Og hvad nu hvis vi ikke handler i overensstemmelse med vores selvopfattelse og værdier, kan vi så ændre vores handlingsmønstre?
Disse spørgsmål er besvaret mange gange af forskellige eksperter, men svarene er ofte ret komplekse. Derfor vil jeg i dette blogindlæg, via en simplificeret model, give mine svar på ovenstående.

Hver dag står vi overfor hundredvis af valg. Hvilke sko skal vi have på? Hvilke opgaver skal vi prioritere på jobbet/i hjemmet? Skal vi løbe en tur? Osv.
Helt grundlæggende bestemmes vores handlinger af de gode og dårlige følelser vi tillægger de forskellige handlingsmuligheder. Det er altså ikke selve handlingen eller det konkrete mål, vi prøver at opnå, der er afgørende for vores valg af handling. Det er derimod de følelser vi får ved at nå målet eller udføre handlingen der er afgørende. Helt fundamentalt kan man tale om positive og negative følelser. Vi kunne kalde dem for glæde og smerte. Inden for økonomisk teori ville man kalde dette en “cost-benefit analyse”, hvor man minimerer omkostningerne og maksimerer goderne.

Eksempel: Vælger du eksempelvis at løbe en tur, så skyldes det, at du tillægger løbeturen (eller det du opnår ved at løbe en tur) mere glæde eller mindre smerte end hvis du ikke løb en tur. Personligt løber jeg selv en tur for at føle mig fri og jeg ved at det gør mig i bedre humør. Jeg tillægger derfor løbeturen mere glæde end ikke at løbe turen. Andre ville måske løbe en tur fordi de ved, at hvis de ikke gør det, så vil de med tiden blive overvægtige, få ondt i ryggen eller noget tredje. Det vil derfor skabe mere smerte ikke at løbe turen.

Det er forskelligt hvordan vi motiveres, men enten handler vi for at undgå den smerte der er ved at bevare status que, eller også handler vi for at opnå mere glæde end ved status que. Ofte er det en kombination af de 2.
Vi vægter altså status que op mod vores handlingsmuligheder. Hvis der var flere alternativer til at løbe en tur (f.eks. cykle en tur), så ville vi veje denne op mod både status que og løbeturen, og altså vælge den handling som gav os mest glæde og mindst smerte.

Skåret helt ind til benet er det altså glæde og smerte der er de to kræfter der bestemmer vores handlinger, som skitseret nedenfor.

 

Handling er styret af smerte og glæde

Som den opmærksomme læser har set, så er det den forventede glæde og den forventede smerte, som vi tillægger handlingen, som er afgørende. Da vi jo ikke har udført handlingen endnu kan vi kun bruge den forventede glæde og smerte til sammenligning med status que. Desto oftere vi vælger samme handling (eksempelvis at løbe en tur) desto mere bliver vi sikre på hvad denne handling vil give os, og dermed er vi mere sikre på størrelsen af glæden og smerten ved at udføre handlingen. Består handlingen derimod i noget vi ikke har prøvet før, så er vi usikre på størrelsen af den forventede glæde og smerte.

Hvad bestemmer vores forventede glæde?

Forventer vi at en given handling giver os mere glæde og/eller mindre smerte end vi får ved ikke at foretage handlingen, så handler vi. Det ses dog ofte at selvom vi objektivt synes at handlingen vil give os mere glæde eller mindre smerte end vi har i status que, så vælger vi ikke at tage handling alligevel. Grundlæggende kan det skyldes to ting:

  1. Vi er ikke klar over og opmærksomme på størrelsen af den glæde og smerte vi oplever i øjeblikket (i status que)
  2. Vi tillægger handlingen større forventet smerte (eller mindre forventet glæde) end vi reelt vil opleve, hvis vi rent faktisk handlede.

Eksempelvis er vi rigtig gode til at udskyde opgaver, fordi vi forventer en stærk smerte ved at udføre handlingen. Det kunne være aflevering af en eksamensopgave. Når vi endelig får taget os sammen, så er det sjældent så slemt som vi havde forestillet os. Ofte når vi nærmer os en deadline finder vi ud af, at smerten ved status que, og dermed ikke at aflevere opgaven, overstiger den forventede smerte ved at lave opgaven, og derfor ender vi med at lave den. Det samme gælder ofte for slankekure. Intentionerne kan være nok så gode, men hvis vi forbinder slankekur med smerte, så er det altså meget svært kontinuerligt at holde slankeplanen.

Typisk kan det være tilstrækkeligt at give sig selv tid til at føle efter, hvordan ens glædes- og smerteniveau er i status que. Det er vanskeligere at vurdere den forventede glæde og smerte ved en given handling.

Der er forskellige faktorer der spiller ind, når vi vurderer den forventede glæde og smerte (og i øvrigt også når vi afgør glæde og smerten i status que). Det er samtidig ved at arbejde med disse faktorer, at vi kan blive bedre til at vurdere den forventede glæde og smerte ved en given handling, og samtidig udnytte den til at tage handling på de mål og drømme der er vigtige for os.

Nedenfor ses en udvidet model, hvor de vigtigste faktorer indgår. Jeg vil kort beskrive disse 7 faktorer, men en uddybende gennemgang må du vente med til et senere blogindlæg 🙂

 

hvorforhandlervi

De 7 faktorer

De 7 faktorer der afgør hvor meget glæde og smerte vi tillægger en given handling

 

1. Overbevisninger

Overbevisninger er de ting vi fortæller os selv er virkeligheden. De kan både være støttende eller hæmmende. Erfaringer, oplevelser og referencer er med til at forsikre os om at vores overbevisninger er virkelige.
Overbevisninger er altså ikke nødvendigvis sande, det noget vi selv har fundet på.
Hvis vi ikke handler på vores mål, kan det altså skyldes at vi har en hæmmende overbevisning, og derfor tillægger handlingen meget mere smerte end vi ellers ville gøre.

Eksempel: Vi oplevede engang i folkeskolen at der var en der kaldte os grim. 10 år efter er vi stadig overbevist om dette, og derfor prøver vi at undgå handlinger hvor folk vil kigge på os (f.eks. at holde foredrag)

 

2. Historier

Historier er det vi fortæller os selv om det vi har oplevet, og den værdi vi giver disse oplevelser. De kan være negative og hæmmende, eller positive og støttende. Hvis vi forbinder en handling med nogle negative historier om os selv, så vil prøve at undgå disse, selvom handlingerne faktisk ville være at foretrække. Vi forventer altså uforholdsvis meget smerte af handlingen, og foretrækker derfor status que eller en alternativ handling.

Eksempel: I gymnasiet var jeg altid den største festabe, så derfor er jeg ikke en person der siger nej til en bytur. Denne historie betyder så, at vi altid siger ja til en bytur selvom vi egentlig ikke har lyst. Hvis vi sagde nej, ville det jo ikke passe med vores historie om hvem vi er

 

3. Værdier

Vores værdier har stor betydning for hvad vi tillægger glæde og smerte. Har vi for eksempel frihed og eventyrlysten højt på vores værdiliste, så ville vi nok tillægge faldskærmsudspring stor forventet glæde. Har vi derimod sikkerhed eller tryghed højt på listen, så ville vi nok tillægge det mere smerte end glæde.

Nogle gange er vi ikke klar over vores værdier, og det kan derfor være svært at gennemskue hvorfor vi ikke tager handling. Er vi klar over at vi ikke på grund af vores værdier, har vi mulighed for at acceptere den beslutning, eller også har vi mulighed for at revurdere vores værdisæt.

 

4. Behov

Behov er noget vi har brug for at få opfyldt. Modsat værdier, som er nogle vi selv vælger at leve efter (bevidst eller ubevidst). Hvis vores behov ikke er opfyldt vil vi føle at der mangler noget i vores liv.
Grundlæggende mener jeg at der er 6 fundamentale behov som vi alle prøver at opfylde*.

De 6 overordnede behov er:

  • Sikkerhed (at være sikker på at kunne opnå glæde og undgå smerte)
  • Varietet (at der sker noget nyt og afvekslende)
  • Signifikant (at føle sig unik, vigtig eller speciel)
  • Tilknytning (at man hører til et sted og har noget til fælles med andre)
  • Vækst (at man udvikler sig)
  • Bidrage (at man hjælper og støtter andre)

Vi prøver altså alle sammen at opfylde disse mål, men der findes forskellige måder at opfylde dem på, og de svinger i vigtighed afhængigt at situationen. Sidder du eksempelvis i et fly og en af motorerne går ud, vi alt fokus sandsynligvis gå til behovet om sikkerhed (for at kunne komme helskindet tilbage på jorden).

Eksempel: Ved at blive medlem af en hooligangruppe oplever man:
Sikkerhed – der er ikke nogen der tør gøre dig fortræd!
Varietet – der sker ofte nye ting, som at skulle slås.
Signifikant – man føler sig meget signifikant ift. nyhederne (se bare under EM 2016), andre hooligans mv.
Tilknytning – man oplever at man er en del af noget større.
Vækst – Man kan måske stige i rang, men ellers kan vækst måske knibe
Bidrage – Man bidrager nok ikke med så meget

I eksemplet vil man kunne opfylde minimum 4 af de menneskelige behov. De sidste 2 behov bliver sandsynligvis ikke opfyldt og derfor vil hooligans nok føle at der mangler et eller andet, det kan så være at de kan få disse opfyldt andre steder i livet.

At blive hooligan er altså en måde at opfylde nogle af sine behov, men de fleste vil nok mene at det er en dårlig måde. Der findes både gode og dårlige metoder til at opfylde vores behov – men ligegyldigt hvilken metode vi vælger, vælger vi den for at opfylde behovene.
Og hvad har det så med handlinger at gøre? Jo, desto mere en given handling opfylder vores behov desto mere glæde vi det give os.

*Der er findes mange forskellige behovsteorier (den mest berømte er Maslows behovspyramide), men grundlæggende siger de det samme, der er dog forskel på antallet af behov og hvor udspecificerede de er. For at se mere om de 6 behov jeg nævner, kan jeg varmt anbefale Tony Robbins Ted Talk: https://www.ted.com/talks/tony_robbins_asks_why_we_do_what_we_do

 

5. Regler

Regler er noget vi har lavet for os selv. Det handler om hvornår vi tillader os at føle forskellige ting. Vi har regler for hvornår vi er eksempelvis glade, sure eller føler succes. Nogle mennesker har få regler der skal opfyldes for at de føler en følelses, hvor andre har mange.

Eksempel: En person der altid er glad har mange regler for hvornår man må føle sig glad, og kun én af dem behøver blive opfyldt adgangen. Eksempelvis skal han bare opleve at solen skinner, at han ikke er syg, at han får noget at spise eller noget helt fjerde for at føle sig glad.

En person der derimod sjældent er glad har regler som alle skal være opfyldt på samme tid. Eksempelvis skal solen skinne, han skal ikke være syg, han skal spise på restaurant, og så i øvrigt lige vinde i oddset før han, i henhold hans regler, må føle sig glad.
Hvis vi har regler der blokerer for at føle glæde ved en given handling, eller som tilfører handlingen meget smerte, så er vores regler med til at forhindre os i handlinger, som ellers ville være gode for os. Ved at definere nye regler hvor vi nemmere oplever glæde, eller hvor vi har sværere ved at opleve smerte kan vi blive bedre til at tage handlinger.

 

6. Perspektiv

Perspektiv handler om lang sigt vs. kort sigt. Ofte tager vi ikke handling eller tager selvdestruktive handlinger fordi vi tænker kortsigtet fremfor langsigtet.

Eksempel: Drikker vi en cola giver det på kort sigt et sukkerrush som hos mange er forbundet med glæde, på lang sigt er det dog ikke godt for vores krop blandt andet fordi vores blodsukker kommer ud af balance.

 

7. Mål

Har vi klare mål og er motiveret for at nå dem, så vil vi tillægge handlinger som bringer os nærmere målene større glæde end ellers.

Eksempel: Er vores mål at tabe os, så vil det at løbe en tur give os større glæde end hvis vi ikke havde målet. På samme vis vil vi tillægge det at drikke en cola større smerte end hvis vi ikke havde målet om at tabe os.

 

Hvad kan vi så bruge det til?

Ved at kende denne model og de 7 faktorer, der påvirker vores valg af handling, kan vi blive bedre til at tage de handlinger som er gode for os, selvom vi umiddelbart ikke har lyst. Det kan vi gøre på 2 måder.

  1. Ved at forbinde smerte til vores nuværende situation (status que), prøver vi at undgå denne og er motiverede til at tage handlinger væk herfra.
  2. Ved at forbinde glæde til den givne handling, så motiveres vi til at foretage denne.

Måden at gøre dette på er altså ved at være bevidst om, og arbejde med, de 7 faktorer. Ved at gøre det, kan vi blive bedre til at træffe de handlinger som er bedst for os.

Selve det at arbejde med de 7 faktorer (og der findes og flere end disse 7) dækker jeg ikke i dette indlæg, så det må du som sagt have til gode til en anden gang 🙂

2 Comments

  1. […] (Jeg anbefaler Tony Robbins Ted Talk  – hvis du vil høre mere om de 6 menneskelige behov. Ellers kan du læse mere i mit forrige blogindlæg “Hvorfor handler vi som vi gør?“) […]

  2. […] et blogindlæg http://emilnicolaisen.com/2016/11/20/hvorfor-handler-vi-vi-goer/ nævner jeg, at vores handlinger helt grundlæggende er styret af to kræfter. Nemlig smerte og […]

Leave A Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.