Brug tiden rigtigt og nå dine mål: Udnyt de 6 menneskelige behov

Hvad er de 6 menneskelige behov? Hvordan styrer de vores handlinger? Og hvordan kan vi bruge dem til at udnytte vores tid og tage bedre beslutninger?

De 6 menneskelige behov udgør vores mentale behov. De er afgørende for vores velbefindende og generelle livskvalitet, og er de ikke opfyldt så lider vi. De mentale behov bygger oven på vores basale fysiske behov, som mad, søvn og husly som er fundamentale for vores overlevelse og som udgør bunden af Maslovs berømte behovspyramide. Menneskelige behov (som vi kender dem i dag) har været diskuteret i psykologiens verden i minimum de sidste 70 år.

De 6 menneskelige behov, i dette format, blev første gang fremført af Tony Robbins i hans TED talk fra 2006. Det er i dag en af de 10 mest populære TED talks – og det siger ikke så lidt. Er du i tvivl om hvad TED talks er, så synes jeg helt bestemt du skal tjekke det ud på www.ted.com.

Denne version er den jeg synes er mest simpel, giver mest mening og samtidig dækker emnet fuldt ud.
De 6 behov er ikke kun nogle vi gerne vil have opfyldt. Det er derimod nogle vi er nødt til at have opfyldt, for at vi kan leve et tilfredsstillende og balanceret liv. Alle vores handlinger har til formål at opfylde et eller flere af vores behov. De udgør altså en helt basal grund til, at vi handler som vi gør, og fundamentalt afgør om vi forbinder en given handling med noget godt eller skidt (læs mere om dette i min tidligere blogpost: “Hvorfor handler vi som vi gør”)

Lige meget om vores handlinger har en positiv, negativ eller neutral effekt på vores liv eller situation, så handler vi altid for at opfylde en eller flere af vores 6 menneskelige behov. Typisk vil man endda føle en afhængighed til en bestemt handling, hvis den opfylder minimum 3 af behovene på samme tid. Man kan opfylde behovene på forskellige måder, men det vender jeg tilbage til.

Mens du læser nedenstående gennemgang af de 6 behov, så tænk over hvilke handlinger du foretager dig for at opfylde det enkelte behov. Tænk også over hvilke behov der er vigtigst for dig at opfylde.

Gennemgang af de 6 menneskelige behov:

1. Sikkerhed

Vi vil gerne være sikre på at kunne opnå glæde og undgå smerte. Det vil sige at vi foretager handlinger hvor vi kan forudsige resultatet.

Eksempelvis kan det være, at vi ryger fordi vi er sikre på at det beroliger os. Det kan også være vi undlader at skifte job, selvom vi måske har lyst, simpelthen fordi vi i vores nuværende situation er sikre på hvad vi har hvorimod det nye (hvis vi skifter job) er ukendt territorium.

2. Varietet

Selvom vi gerne vil være sikre, så har vi samtidig et behov for at der sker noget nyt og afvekslende. Hvis vi hele tiden vidste hvad der ville ske, så ville vi kede os ihjel.

Eksempelvis kan vi tage på ferie uden at planlægge noget på forhånd. Vi kan også søge nyt job eller et nyt forhold, hvis vi ikke føler at vi oplever nok variation i vores nuværende.

3. Signifikant

Dette er behovet for at føle os unikke, vigtige eller specielle. Vi har behov for at skille os ud. Føler vi os ikke unikke, så tager vi handlinger der opfylder dette behov.

Eksempelvis kan vi opbygge en karriere og blive leder for en stor organisation. Det vil få os til at føle os vigtige. Alternativt kan vi opsøge kriminalitet – hvis vi står og truer en person med tæsk (eller værre), så vil vi helt sikkert føle os signifikante ift. denne person.

Personer som bevidst ændrer deres udseende markant (f.eks. mange tatoveringer, piercinger, specielt tøj eller frisure) er ofte personer, som har et stort behov for at skille sig ud og føle sig unikke (det kan dog også være for at identificere sig med en gruppe – se behov 4)

4. Tilknytning

Behovet for kærlighed, tilknytning og fællesskab. Vi har et behov for at høre til og blive elsket. Det er ikke altid vi kan opnå en følelse af kærlighed, og i disse tilfælde må vi nøjes med tilknytning eller fællesskab.

Eksempelvis kan vi begynde at spille fodbold i en klub eller blive medlem af en forening for at få vores behov for sammenhold og fællesskab opfyldt. Det kan også være derfor vi i folkeskolen gik så meget op i af ligne de andre.

De første 4 behov er de mest grundlæggende af de 6. Des sidste 2 behov bygger oven på de 4 første og er vores behov for selvrealisering. Opfylder vi ikke disse, så vil vi aldrig føle at vi bruger vores tid på det rigtige.

5. Udvikling

Behovet for at udvikle sig er fundamentalt for at opleve selvrealisering. Ofte sætter vi mål for vide i hvilken retning vi skal udvikle os (hvilket jeg er stor tilhænger af). Personlige mål er dog ikke kun til for at vi skal opnå dem. Det er nemlig meget sjældent at vi bliver tilfredsstillet herved. Til gengæld skal vi sætte mål, så vi kan ændre og udvikle os som personer i den proces vi sætter i gang, når vi handler på vores mål.

Eksempelvis kan vi søge nye udfordringer på jobbet der giver faglig og personlig udvikling.

6. Bidrage

Vi har et behov for at bidrage til dem omkring os. Når vi bidrager så føler vi i højere grad, at vi udlever vores fulde potentiale og vores handlinger giver mening.

Eksempelvis kan vi vælge et job som sygeplejerske. Det er en direkte mulighed for at hjælpe og tage vare om andre mennesker, hvilket ofte skaber en følelse af at bidrage.

Desto flere af de 6 ovenstående behov vi opfylder, desto mere tilfredsstillede succesfulde føler vi os. Dog har stort set alle mennesker 2 dominerende behov, som mere end de resterende 4, styrer vores adfærd. Disse 2 behov vil vi altså for enhver pris forsøge at opfylde via vores handlinger. Det er disse 2 behov vi først og fremmest stræber efter at opfylde.

Så hvordan kan vi bruge vores viden, om de 6 menneskelige behov, til at udnytte vores tid bedre?

De 6 behov er ens for alle mennesker på tværs af lande og kulturer, men vi opfylder vores behov vidt forskelligt – og det er her det bliver rigtig interessant. Vi vælger nemlig både gode og dårlige løsninger når vi prøver at opfylde vores behov.

En person kan eksempelvis opfylde behovet om tilknytning ved at klæde sig som andre i håb om at passe ind. Når vi i folkeskolen (og måske senere i livet) føler, at det er så vigtigt at gå i det ”rigtige” tøj, som alle de andre også går i, så er det blandt andet for at opfylde vores behov om tilknytning. For hvis vi ligner alle de andre så har vi noget tilfælles. At prøve at ligne andre, for at falde ind, er som udgangspunkt hverken godt eller skidt. Men der er stor forskel på om man prøver at passe ind i den lokale rockerbande eller hos de flittige elever i skolen.

På samme måde findes der gode og dårlige måder at opfylde de resterende behov. Nogle mennesker opnår varietet ved at udvikle sig fagligt, mens andre opnår det ved at drikke lidt for meget alkohol. På samme måde finder nogen sikkerhed i at de ved de får et energiboost når de spiser en kage, mens andre finder sikkerhed i at de får et lignende boost ved at bruge en time i træningscentret. Sådan kan man blive ved med at finde eksempler på hvordan vi opfylder vores behov på forskellige måder, velvidende at nogle handlinger helt indlysende er dårlige for os, mens andre gør os stærkere og øger vores livskvalitet.

Men hvorfor vælger vi så ikke altid de løsninger der er gode for os?

Ofte er det nemmere at opfylde vores behov via handlinger der ikke er gode for os, fordi det bare handler om at give efter for sine lyster. Vores hjerne ved nemlig godt hvordan vi tilfredsstiller vores behov. Den er endda bygget sådan op, at den prøver at tilfredsstille vores behov og lyster på kort sigt, uden at skænke fremtiden en tanke. Vi er nødt til aktivt at tage handling hvis vi vil overtrumfe disse umiddelbare. Så hvis vi ikke aktivt tænker over, hvad der godt for os på længere sigt, så vil vi automatisk prøve at opfylde vores behov, via handlinger der tilfredsstiller behovene umiddelbart, uafhængigt af om handlingerne er gode eller dårlige for os.

Hvis vi eksempelvis vil være sikre på at opleve forandring, så er alkohol eller euforiserende stoffer en sikker vinder. Vi vil meget hurtigt ændre tilstand og dermed opleve varietet. Det har altså en øjeblikkelig effekt. Det siger sig selv at dette ikke er godt for os på længere sigt, tænk bare på de tømmermænd man har dagen efter. Det er den del af hjernen, hvor vores lyster styres dog ligeglad med, så hvis vi ikke aktiverer den del som står for blandt andet planlægning og målsætning, og holder os fra at tage ”dårlige” handlinger, og dermed overtrumfer vores lyster, vil der altså være gode chancer for at vi vælger løsninger som ikke er gode for os (i hvert fald på lang sigt).

Hvis vi i længere tid prøver at tilfredsstille vores behov med umiddelbare og nemme løsninger, så ender vi med at danne dårlige vaner. Selvom vi inderst inde godt ved, at handlingerne ikke er gode for os, så fortsætter vi alligevel med dem. Det kan f.eks. være, at vi spise for meget sukker, selvom vi prøver at tabe os. Og hvis vi ikke har, eller kender til andre handlingsmønstre som kan opfylde vores behov på samme vis, ja så fortsætter vi vores selvdestruktive vaner. Vi er altså nødt til at finde nye vaner, der opfylder samme behov, før vi kan fjerne vores gamle.

Sådan udnytter du de 6 behov til at bruge din tid på det der er vigtigt og godt for dig.

Når vi nu kender til de 6 behov, så har vi mulighed for at afklare hvorfor vi handler som vi gør og dermed aktivt hjælpe os selv med at tage handlinger, som både er gode for os og samtidig opfylder vores behov. Når jeg taler om handlinger der er gode for os, så mener jeg handlinger som er i overensstemmelse med vores mål og livsmission.

At udnytte vores tid bedre vil altså sige at foretage handlinger, der er i overensstemmelse med vores mål og samtidig opfylder vores 6 menneskelige behov. Når vores handlinger stemmer overens med vores mål, så tænker vi langsigtet og bliver ikke fristet af at opfylde vores behov ve at give ind til vores umiddelbare lyster, som kun føles godt lige nu og her, men som vi fortryder dagen efter. Her antager jeg selvfølgelig, at vi sætter nogle mål som øger vores livskvalitet når vi forfølger dem.

Alt dette bevirker, at vi ofte er nødt til at gøre ting, som vi i situationen ikke har lyst til. Eller deri hvert fald er noget andet vi har mere lyst til. Så hvordan tager vi handlinger som ikke umiddelbart føles godt, og hvordan kan vi bruge vores tid på det rigtige? Her er 2 guidelines du kan følge for at udnytte din tid bedre:

1. Find ud af hvordan du opfylder dine behov, og vær opmærksom når du tager handlinger som du ved ikke er gode for dig.

Mange undersøgelser, blandt andet omkring vaneændring, har fundet en klar sammenhæng mellem det at være opmærksom på sine handlinger og succesfuld ændring af adfærd. Så første skridt er altså at lægge mærke til dine handlinger, og hvilke behov du prøver at opfylde. Og dernæst tænke en ekstra gang over hvorvidt du skal handle på den ene eller anden måde. Prøv samtidigt at erstatte ”dårlige” handlinger med nye som ”gode” handlinger som opfylder samme behov.

2. Hav klart definerede mål og vid hvorfor du vil opnå dem.

At have klare mål, og vide hvorfor vi gerne vil opnå dem, giver os motivation til at handle på dem. Sørg for at målene opfylder dine behov, gerne på kort sigt, men i hvert fald på lang sigt. Ved at have klare mål der opfylder vores behov, kan vi handle i overensstemmelse med disse, selvom det ikke føles som det vi har mest lyst til i situationen. Mål hjælper os altså med at holde fokus på det der er vigtigt.

Når du er ved at tage en handling som ikke er god for dig, så prøv at opveje den umiddelbare tilfredsstillelse du får hvis du opfylder behovet via en dårlig løsning, med det at forfølge dit mål. Er vi motiverede nok til at nå vores mål, så hjælper det os med at holde fokus. Vi er mere tilbøjelige til at vælge det der er godt for os på lang sigt, frem for det der kun er godt på kort sigt, og som vi fortryder relativt hurtigt efter vi har gjort det.

Slutnote:

Når alt dette er sagt, så er det selvfølgelig helt ok at give efter for lysten, og de fristende handlinger, som kun opfylder vores behov lige nu og her. Nogle gange har vores planlægger- og målopfyldelseshjerne brug for at slappe lidt af. Det vi skal passe på er, at det ikke bliver vanedannende, for når vi først har opbygget de dårlige vaner kan de være meget sværere at komme af med igen.